Jul 132012
 

Konditor Mette Blomsterberg inspirerer dig til, hvordan du laver desserter og søde sager helt fra bunden. Det kan måske virke uoverskuelig, men det er det slet ikke, når Mette øser af sin søde viden fra sine mange år som en af Danmarks bedste konditorer. Så kan selv nybegyndere skabe en lille bid af Himlen. Dagens lækkeri er Søde kys.

- Se opskrift m.m. på

www.dr.dk/DR1/det-soede-liv

Jul 112012
 

I det foreløbigt sidste program i serien, har brødrene Adam og James Price besluttet af blære sig – efter bedste evne. Og de kommer på hårdt arbejde, eftersom de har valgt at sende middagsinvitation til deres absolut hårdeste kritikere: nemlig hinanden!
Skiftevis skal de på afmålt tid servere en ret for hinanden, og have retten godkendt som vaskeægte “blær”.
Nerverne er på højkant og æren på spil, når Adam og James virkelig ruller sig ud.
Løjerne starter med et fælles forsøg ud i genren: “halshugning af champagneflaske”
www.dr.dk/price

Jul 092012
 

Anne er taget til “The Big Apple” og vil i 8 programmer tage seerne med rundt til en række af den fantastiske storbys kulinariske højdepunkter. I første program ser Anne nærmere på amerikanernes morgenmadstraditioner. Og så besøger hun et berømt spisested i Harlem, der er kendt for sin fantastiske Soulfood.

www.dr.dk/annemad

Jul 092012
 

Storrygeren – det oser af bækørred (2:8)

Det er blevet april, og de første knopper på træerne er begyndt at springe ud. Så de to venner, kokken Jan og lystfiskeren Gordon, er klar til at rykke ud med det grønne camouflagetøj og et par små sniger-fiskestænger. Denne gang står den nemlig på bækørred, som de vil forsøge at fange i Gordons hemmelige å.
Men bækørreden er altid på vagt, så det bliver en udfordring at snige sig ind på deres skjulesteder uden at blive hørt og set. Og der er meget på spil! For kommer der ikke en ørred på krogen, må Gordon gå den lange, ydmygende vej til fiskehandleren.
For fisk skal der til – og den skal ryges! Og Jan har både bornholmsk tang og en helt ny type “komfur” med til formålet.

via Storrygeren – det oser af bækørred (2:8).

Jul 082012
 

I DR2s nye programserie Storrygeren skal der fanges fisk, og de skal gå op i røg!
Tag med, når den toptjekkede lystfisker, Gordon Henriksen, sammen med kokken og rygespecialisten Jan Gildam drager ud til de smukke danske søer, åer og have for at fange fisk.
I det første program tager de to herrer til Bornholm for at trolle laks i Østersøen. Men der er en hel del at holde styr på, når hele 15 fiskestænger skal sættes op. Og der er meget på spil. For kommer der ikke laks på krogen, må Gordon gå den lange, ydmygende vej til fiskehandleren.
For fisk skal der til – og den skal ryges! Og Jan har både glasvaser, grillstartere og sækkelærred med til formålet.
www.dr.dk/storrygeren

Jul 082012
 

Cola, juice og mælk i kaffen kan være grunden til overvægt.

- Hvis du har problemer med vægten, så skal du holde dig fra de flydende kalorier eller med andre ord – de skjulte energibomber, advarer fitnessekspert Henrik Duer.

Det er drikkevarer som cola og juice, der er de helt store syndere. Juice virker måske som et sundere alternativ, men der er lige så mange kalorier i juice, som der er i cola. Hvis man bruger mælk i kaffen kan det også være en energibombe, der kan være årsag til, at man man tager på.

- Summa summarum, hvis du har problemer med vægten, så drik vand, lyder rådet fra Henrik Duer.

via Drikkevarerne gør dig fed.

Jul 082012
 

Fødevarestyrelsen finder giftrester i hver anden frugt, grøntsag og kornprodukt. Det viser Politikens gennemgang af styrelsens stikprøvekontroller i 2011. Blandt andet finder myndighederne pesticider i hver anden pakke jordbær.

I knap 3 procent af prøverne er grænseværdien for giftrester overskredet, helt op til 80 gange, skriver Politiken. I torsdags blev en storimportør af thailandsk grønt og frugt politianmeldt af Fødevarestyrelsens rejsehold efter en razzia, hvor der blevet fundet store overskridelser af grænseværdierne.

GIFTRESTER I DANSKE GRØNSAGER OG FRUGT
  • Disse indeholder stort set altid sprøjterester:Citrusfrugter, bananer, papaja, pærer, ærter med bælg
  • Disse har ofte giftrester:Udenlandske agurker, udenlandske tomater, udenlandsk salat, udenlandske æbler, udenlandske bønner med bælg, udenlandske hindbær, udenlandsk hvedemel, spelt, melon, vindruer og både danske og udenlandske jordbær.
  • Disse er næsten altid giftfri:Dansk salat, danske rodfrugter, danske kartofler og danske tomater, alle gulerødder, løg, broccoli, kaki-/sharonfrugt, hvidløg fra Kina og ø-mærkede varer.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet og Politiken.

via Hver anden grøntsag har rester af gift.

Jul 042012
 

Stegte festival ris

Fremgangsmåde

Hæld vindruekærneolie i wok. Varm den op. Hæld 2-3 piskede æg i. Vend dem let og tag dem op igen og stil til side.

Svits hakket løg, fintskåret ingefær, hakket hvidløg, tyndstrimlet gulerod og frisk hakket chili i ganske kort tid.

Tilsæt kolde kogte ris. Helst basmati ris, da de ikke klistrer sammen i klumper.

Risene krydres med oystersauce, soja, sukker, hvid peber og lidt salt, indtil det smager rigtig godt.

Tilsæt kogt kylling i pæne stykker. (Frisk kylling kan naturligvis også anvendes, men i det tilfælde skal stykkerne steges som det første efter ægget)

Skær derefter den stegte æggekage i strimler og kom dem i risene.

Tilsæt skåret forårsløg.

Dryp med limesaft til sidst.

Kom fint skåret iceberg salat i og vend rundt.

Tag wok’en af ilden og pynt med korianderblade.

Denne ret burde være fast på enhver festivals menukort!

Jul 042012
 

Krydret lammegryde med couscous 

Ingredienser (6-8 personer)

6 spsk vegetabilsk olie
8 lammeskanke
2 løg
4 fed hvidløg
salt
1 tsk gurkemeje
1 tsk stødt ingefær
1 tsk chilipulver eller ¼ tsk chiliflager
2 tsk kanel
¼ friskrevet muskatnød
sort peber
3 spsk honning
1 spsk soja
3 spsk marsala, rødvin, sherry eller ingenting
6 spsk røde linser
3 spsk hakkede pistacienødder til at drysse over

 

Fremgangsmåde

Varm 3 spsk olie op i en stor gryde. Brun kødet grundigt og tag det op. Hak løg og hvidløg fint, gerne i en foodprocessor. Hæld resten af olien op i gryden, tilsæt løg og hvidløg og drys med lidt salt. Steg det forsigtigt ved lav varme. Tilsæt krydderier, honning, soja og vin. Læg kødet tilbage i gryden, dæk det med vand og bring det i kog. Læg låg på og lad det simre i 1½ time. Tilsæt linserne og lad det koge i 20 minutter uden låg. Smag på det og se, om der skal flere krydderier i.

Jul 042012
 

Tilberedning af Humus

Ingredienser til humus:
3 dl. kikærter
½ dl. Olie (Koldpresset)
saft af 1 citron
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 bundt persille
Tamari eller kinesisk soya
frisk el. tørret/stødt chili
evt. salt
evt. Tahin (Sesampasta)

Pynt: Peberringe og – eller radisser

Humus

1. Dagen før, eller mindst 12 timer før skylles ærterne grundigt og sættes til opblødning i 1 liter vand i køleskabet.

2. Udblødningsvandet hældes væk. Ærterne koges i frisk vand ca. 1 time, afkøles let, puréres/hakkes i en blender eller køkkenmaskine.

3. Puréen røres lind med olie og citronsaft. Løget skæres i små tern. Hvidløget fint hakkes. Persillen hakkes. Ingredienserne blandes med puréen, og smages til med Tamari og krydderier. Er puréen for fast tilsættes lidt vand. Hummus bør have en smørbar konsistens, således at man kan lægge/smøre et tykt lag hummus på en skive grovbrød.

Forslag:
Hummus kan serveres i en skål, pyntet med peberfrugt og/eller radisser. Hertil serveres grovbrød.

Hummus er et sundt og nærende produkt, og egner sig glimrende i en pitabolle. Hummus kan holde sig i køleskab ca. 3 dage.