Apr 282014
 

Se TV2 Frihuset den 28 april

Frihuset får familieforøgelse i form af får og lam. De skal fremover bo hos os, og i den anledning skal vi høre meget mere om, hvordan man med fordel kan leve med lam og får.

TV2 Frihuset om Får og Lam

TV2 Frihuset om Får og Lam

 

Danskerne bruger formuer på forarbejdet fisk, men det er rigtig nemt selv at tilberede fisken. Frihuset får besøg af en mand, der vil vise processen med en lækker og hjemmelavet gravad laks, som vil være et lille Frihus-projekt hen over ugen.

Rasmus Raz Andersen, Frihusets faste skønhedsekspert, lægger vejen forbi og vil vejlede os i japansk sundhed og lækker sommerkulør.

Aug 212012
 

Storrygeren – det oser af multe (8:8)

Det er juli måned, og solen skinner ned over Nyhavn midt i København. Denne gang er de to venner, kokken Jan Gildam og lystfiskeren Gordon P. Henriksen, rykket ind til byen for at prøve disciplinen “streetfishing”. Gordon har nemlig fået en helt særlig tilladelse til at fiske efter multer midt i Nyhavn blandt fadølshaner og turister. Men multen regnes for en af de sværeste fisk at fange overhovedet, så det bliver bestemt ikke let.
Og der er meget på spil. For med den særlige tilladelse til fiskeriet i Nyhavn, som ellers er ulovligt, er der kun denne ene chance. Og får de ikke noget på krogen, må Gordon gå den lange, ydmygende vej til fiskehandleren og købe en multe. Jan har nemlig store planer med en spand og en avishat, til rygningen.

via Storrygeren – det oser af multe (8:8).

Aug 212012
 

Storrygeren – det oser af torsk (7:8)

En af de mest kendte og traditionelle spisefisk er torsken, og sådan en skal vennerne, kokken Jan Gildam og lystfiskeren Gordon P. Henriksen, selvfølgelig også have på deres “trofæliste”. Så de er taget hele vejen til Danmarks nordspids, Skagen, hvor der bogstaveligt talt skal hives torsk i land.
Der er masser af fisk i havet, men spørgsmålet er, om de nu også er lige der, hvor vennerne prøver lykken. Én ting står i hvert fald klart – der skal fisk på bordet! Og kommer der ikke det, må Gordon gå den lange, ydmygende vej til fiskehandleren og købe et eksemplar. Jan har nemlig både gulvklude og nogle helt særlige ryge-spande med til at lave torsk på.

via Storrygeren – det oser af torsk (7:8).

Aug 112012
 

Sol over Gudhjem

  • 2 radiser
  • 2 rå æggeblommer
  • ½ løg
  • 2 skiver rugbrød med smør
  • 1 drys hakket purløg
  • 2 hele sild

Sildene renses og saltes. Hovederne skal forblive på. Sildene stilles køligt og hviler natten over. Næste dag skylles fiskene, og sættes sammen ved at stikke den ene sild (med hovedet først) igennem hovedet på den anden fisk. Således hænger to sild sammen, og de kan nemt hænges til tørre på et tørrestativ i den fri luft et par timer. De hele sild ryges på æblebrænde i et betonrør i ca. 1 time.

Den færdige sild afskindes og frigøres for ben. Den lægges på rugbrød og pyntes med løg, purløg, radiser og rå æggeblomme.

Aug 102012
 

Gravad laks:

1 side rå laks halveres og lægges i et fad med skindsiden nedad. Drysses med et godt lag salt og rørsukker og dækkes med et fint lag hakket ramsløg, vild kørvel, vilde porrer og friskkværnet peber. Den anden halvside lægges ovenpå, og fisken dækkes med film og stilles i køleskab i et døgn.

Næste morgen afskrabes krydderurterne og laksen skæres i koteletter og varmryge med bøgeflis i ca. 15 min.

Når laksen skal serveres, lægges lidt syltet havtorn på. Det giver en god syre til den fede fisk. Havtorn er ret bitre, men de bliver rigtig lækre, hvis man sylter dem. Hæld sukker over dem og lad dem stå i en skål i nogle timer, så er de klar til at blive drysset udover laksen.

via Røget og gravad laks – dr.dk/DR2/Storrygeren.

Aug 092012
 

Storrygeren – det oser af sandart (6:8)

Det er juni måned, og sandartfiskeriet er netop genåbnet i Silkeborg søerne efter at have været lukket hele maj. Så lystfiskeren Gordon P. Henriksen er meget spændt på, om han får en fisk på krogen, når han tager vennen og kokken Jan Gildam med på tur i de smukke søer. De tager af sted, før solen er stået op, for så er chancen for at fange den ønskede sandart lidt større. Men er det nok til at de fanger en fisk? – den rigtige fisk vel at mærke… Hvis ikke, må Gordon gå den lange, ydmygende vej til fiskehandleren efter et eksemplar.
For fisk skal der til, og den skal ryges! Og denne gang disker Jan op med alt fra delikatessehummer til hjemmelavet rygeost.

via Storrygeren – det oser af sandart (6:8).

Aug 062012
 

Det er den 1. maj, og det er en helt særlig dag for lystfiskeren Gordon. Det er nemlig åbningsdagen for geddefiskeriet efter en måneds fredning. Og denne dag er større end både juleaften og fødselsdag for den entusiastiske lystfisker. Så han og kokken Jan er stået tidligt op for at fiske i Gordons egen båd i en sø midt i den smukke danske natur. Og Gordon er noget nervøs for, om han kan fange en fisk til Jan, for hvis ikke, må han gå den lange ydmygende vej til fiskehandleren. Og det er han ikke meget for – slet ikke når det gælder gedde, som er hans yndlingsfisk. Men gedde skal der til – og den skal ryges! Og udenfor det lille gule bondehus er Jan klar til at ryge gedde på brændenælder og bage brød i en grill.

via Storrygeren – det oser af gedde (4:8).

Aug 062012
 

Maj måned skulle gerne være fyldt med forårssol og stigende varmegrader. Derfor er de to venner, kokken Jan Gildam og lystfiskeren Gordon P. Henriksen, taget en tur til idylliske Sejerø for at fange hornfisk ved kysten. Men foråret lader vente på sig, og regn, storm og kulde truer fiskelykken, og det bryder Gordon sig bestemt ikke om. For kommer der ikke hornfisk på krogen, må han gå den lange, ydmygende vej til fiskehandleren.
Heldigvis har han et par snedige kneb i baghånden, og Jan disker op med en ægte gang “dørslags-rygning” og en vegetarburger med bacon til at holde humøret højt. Så alle sejl er sat i jagten på hornfiskene!

via Storrygeren – det oser af hornfisk 5:8.

Aug 012012
 

Fiskefrikadeller med sprød kålsalat til 4 personer
500 g torskefars
peber
1 spsk hakket kapers
1½ spsk rapsolie til stegning
400 g coleslaw a la Wild West fra C
1 citron skåret i både til pynt
lidt plukket dild til pynt

Tilbehør:
200 g rugbrød
1 kg kartofler

Tilberedning af fiskefrikadeller med sprød kålsalat

Kog kartoflerne møre. Krydr farsen med peber og kapers, form til 12-14 fiskefrikadeller, og steg dem gyldne og sprøde i rapsolie i ca. 8 min. på hver side, til de er gennemstegte.

Vend kålblandingen med dressingen, og server coleslawen til fiskefrikadellerne.