Jul 162012
 

Gør som Epo og find liggestolen frem, for Zulu Sommerbios rullende filmlærred kommer snart til dit lokalområde og forsyner dig med 10 af de bedste og sjoveste film fra det forgangne år. Frem til 31. august kommer vi landet rundt, når vi besøger Odense, Aalborg, Næstved, Aarhus, København og omegn. Vi har sikret dig de fedeste film, som du kan nyde helt gratis, når Zulu Sommerbio skydes i gang med et brag d. 11. juli.

via Zulu Sommerbio 2012

Jul 012012
 

Download af mediafiler som musik og film er ikke altid den bedste løsning. Mange tjenester giver dig nemlig mulighed for at hente indhold gratis, når du streamer i stedet for at downloade – Spotify for eksempel. Og download kan bruge mere af din båndbredde end streaming.

Når du downloader store mængder data, kan hele hastigheden på dit netværk gå ned. Streaming henter løbende de nødvendige data, mens du forbruger dem – dvs. hører musikken eller ser filmen.

Streaming handler dog ikke kun om at hente fra internettet. Du kan også bruge metoden til at overføre medier fra en maskine til en anden uden at overføre filer.

via Sådan får du mere ud af streaming.

Jun 292012
 

Amerikansk-engelsk actionthriller fra 2007.

Året er 2027. Jordens befolkning er blevet ufrugtbar. I 18 år er der ikke blevet født nogen børn, og verden er præget af kaos og anarki. I Storbritannien bliver den desillusionerede, tidligere aktivist Theo indblandet i en desperat og livsfarlig kamp for at redde menneskeheden, da hans ekskæreste beder ham smugle en gådefuld ung flygtning ud til kysten.

Theo: Clive Owen.

Julian: Julianne Moore.

Jasper: Michael Caine.

Instruktion: Alfonso Cuarón.

Jun 192012
 

Ifølge kilder i den danske filmbranche, vil Netflix inden årets udgang lancere sin populære streaming-tjeneste til film og tv i Norden, og dermed blandt andet Danmark. Det skriver Politiken.

Tjenesten vil ikke komme til at byde på premierefilm, da distributionsselskaberne først og fremmest vil have indgået aftaler om deres bagkataloger af ældre film, som de i dag ikke rigtigt tjener penge på.

via Netflix kommer til Danmark inden årets udgang » Nyheder | newz.dk.

Jun 182012
 

Historien om den kongelige livlæge Johann Friedrich Struensee er blevet en stor succes i Storbritannien allerede efter en enkelt weekend i de britiske biografer.

Anmelderne jubler over det danske drama, og filmen har fået den største britiske åbningsweekend for en dansksproget film nogensinde.

“En Kongelig Affære” havde premiere i Storbritannien fredag og indtjente i løbet af weekenden 74.000 pund – godt 682.000 danske kroner.

via Briterne jubler: En Kongelig Affære slår rekord – dr.dk/Nyheder/Kultur.

Jun 142012
 

Antallet af lånebøger og film hentet ned fra cyberspace vokser markant, og det koster kroner for bibliotekerne.

Eksempelvis er antallet af e-bogsudlån på Kolding Bibliotekerne firedoblet på under et halvt år. Det oplyser P4 Trekanten, DR i Vejle.

Succeen er efterhånden så stor, at det kan blive en udfordring for bibliotekets budget.

Hvert e-bogsudlån koster nemlig biblioteket mellem 13 og 17 kroner, mens prisen er 9 til 18 kroner hver gang en låner henter en film på internettet. Samtidig er der masser af lånere til de fysiske bøger og cd’er.

via E-lån presser bibliotekernes budgetter – dr.dk/Nyheder/Kultur.

Jun 022012
 

Amerikansk western fra 2011.

Som barn så John Goodnight sine forældre blive skudt af en røverbande. Nu bliver han udnævnt til omrejsende dommer i det vilde vesten, hvor der er hårdt brug for ærlige folk, der kan opretholde lov og orden og beskytte de svage. Men Goodnight kan ikke glemme sin traumatiske fortid, og en dag står han ansigt til ansigt med mændene, der myrdede hans familie.

John Goodnight: Luke Perry.

Kate Ramsey: Lara Gilchrist.

Shaw: Tom Butler.

Instruktion: Jason Priestley.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 022012
 

Amerikansk familiefilm fra 2005 med dansk tale.

Mr. Brown er enkemand med syv aldeles uvorne unger, der indtil nu har fået sytten guvernanter til at løbe skrigende bort. Men da Nanny Mcphee dukker op, får piben en anden lyd. Hun er ikke alene en bestemt dame, hun har også magiske evner.
Nanny McPhee: Emma Thompson.
Mr. Brown: Colin Firth.
Evangeline: Kelly Macdonald.
Mrs. Blatherwick: Imelda Staunton.
Tante Adelaide: Angela Lansbury.
Manuskript: Emma Thompson efter Christianna Brands bøger.
Instruktion: Kirk Jones.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

May 282012
 

Prisbelønnet dansk film fra 2007. Filmatisering af Erling Jepsens roman sat i Sønderjylland i begyndelsen af 70′erne. Livet er ikke let for den 11-årige Allan, der påtager sig ansvaret for at holde sammen på sin familie og en medlidenhedstyranniske far. Moren har givet op, søsteren er sygnet hen og storebroren er flyttet til Sønderborg. Allan føler, at alt hviler på ham. Farens eneste opmuntring er, når han kan bruge sine talegaver til at holde begravelsestaler for lillebyens troende. Der er bare ikke begravelser nok til at holde fars humør oppe og uden skelen til almindelig moral, må Allan hjælpe lidt til.

via dr.dk / TV Oversigt.

May 272012
 

Hesteviskeren et amerikansk romantisk drama fra 1998 på DR.DK TV

Den 14-årige Grace og hendes hest bliver ilde tilredt, da de rammes af en lastbil. Annie, hendes mor, kører fra New York til Montana for at få den kendte ‘hestehvisker’ Tom til at hjælpe hesten – i håb om, at det også vil hjælpe Grace på højkant. På prærien under den åbne himmel finder de alle en indre balance, og Annie og Tom forelsker sig. Tom Booker: Robert Redford. Annie MacLean: Kristin Scott Thomas. Grace MacLean: Scarlett Johansson. Robert MacLean: Sam Neill. Instruktion: Robert Redford.

The Horse Whisperer via dr.dk / TV Oversigt.