Jul 212012
 

Den lyserøde panter 2

Amerikansk krimikomedie fra 2009.

Da flere legendariske skatte fra hele verden bliver stjålet, inklusiv den uvurderlige Lyserøde Panter-diamant, bliver den klodsede inspector Jaques Clouseau af uforklarlige årsager udtaget til et drømmehold af internationale detektiver, der får til opgave at fange mestertyven, inden han slår til igen. Det er en beslutning, som Clouseaus boss, chefinspektør Dreyfus, bitterligt kommer til at fortryde. For selvom Clouseau af uforklarlige årsager har en heldig hånd med at fange forbrydere, har den uortodokse opdager det også med at forårsage masser af pinligheder og gigantiske katastrofer.
Originaltitel: The Pink Panther Deux

Se den Lyserøde Panter på TV2 den 21. juli 2012 kl. 20.50

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jul 182012
 

Klik her og besøg ‘Danmark Ifølge Bubber’ hjemmeside

Piger med p… Erwin, Mark Bo og Pippin hed engang Eva, Bolette og Pia. De er transseksuelle og befinder sig på hver sit stadium i den langvarige proces i at forvandle sig fra kvinde til mand. De har alle haft store psykiske problemer i livet, fordi de føler sig fanget i den forkerte krop.Bubber har meget svært ved at forstå, hvordan det kan give mening for nogen at skifte køn, så han går dem alle tre på klingen.Pippin får fjernet sine bryster, Mark Bo får sin regelmæssige indsprøjtning med mandligt kønshormon hos sin praktiserende læge, og Erwin viser sin nypåsatte penis frem.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jul 182012
 

Hver onsdag kl. 20 er Danmarks førende liebhavermæglere, Pernille Sams & Jan Fog, klar til at invitere seerne indenfor i en verden med smukke og eksklusive ejendomme både herhjemme og i udlandet, men virkeligheden banker også på hos de to liebhavermæglere, som dagligt mærker den nuværende boligkrise på tæt hold i deres forretninger.

Klik her for at få overblik og kig ind på TV2 Liebhavernes hjemmeside.

Jul 162012
 

Gør som Epo og find liggestolen frem, for Zulu Sommerbios rullende filmlærred kommer snart til dit lokalområde og forsyner dig med 10 af de bedste og sjoveste film fra det forgangne år. Frem til 31. august kommer vi landet rundt, når vi besøger Odense, Aalborg, Næstved, Aarhus, København og omegn. Vi har sikret dig de fedeste film, som du kan nyde helt gratis, når Zulu Sommerbio skydes i gang med et brag d. 11. juli.

via Zulu Sommerbio 2012

Jun 272012
 

De stive teenagere. Bubber har ikke været fuld siden 9. klasse, for han har det ikke godt med at slippe kontrollen. I 30 år har han ikke rørt alkohol, men nu kan hele Danmark opleve Bubbers første voksenbrandert. Danske unge har verdensrekord i druk, og Bubber har besluttet sig for at gå på druk med de unge og finde ud af, hvorfor de drikker, hvad der sker, når de fester, og hvilke følger det kan have.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 262012
 

Skuespiller Thomas Bo Larsen, tv-vært og iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph, “Go’ morgen Danmark”-vært Mikkel Beha Erichsen, håndboldspiller Lars Christiansen og skuespiller Paprika Steen. Fem vidt forskellige kendte stjerner, som aldrig har været samlet før, skal nu bo på et slot i Frankrig i en uge. De skal være sammen dag og nat, de skal udfordre hinanden med vanvittige aktiviteter, og de skal fortælle de historier om dem selv, som vi måske kender lidt til, men aldrig har hørt det hele af. Det bliver en uge med masser af overraskende momenter – både for stjernerne og seerne. Det er skuespiller Thomas Bo Larsen, der åbner ballet med højt humør og masser af sans for drama. Blandt andet har han en kanon, som alle skal skydes ud af – men tør de det?

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 152012
 

England er formentlig de flestes favoritter i dagens kamp mod Sverige, men det er Zlatan Ibrahimovic helt sikkert iskold over for. Og hvis han er lige så kold foran Joe Harts mål, kan englænderne få sig en kedelig oplevelse mod svenskerne, hvor også Källström, Larsson og Elmander er målfarlige.

Samtidig må England undvære Wayne Rooney, så der hviler et stort pres på skuldrene af Gerrard, Ashley Young og Defoe – og et tungt forventningspres fra en hel nation.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 142012
 

Det ligner nøglekampen i gruppe C, når Italien og Kroatien støder sammen. Spanien må forventes at snuppe den ene kvartfinaleplads, så det her er formentlig kampen om den anden. Italienerne var særdeles overbevisende i kvalifikationsturneringen, og et hold med Buffon, Cassano, De Rossi, Pirlo og Balotelli skal tages alvorligt, men det skal kroaterne også.

Offensiven tæller stjerner som Modric, Kranjcar og brasilianskfødte Eduardo, og på deres bedste dage kan de spille op mod de allerbedste.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 132012
 

Portugals EM-succes står og falder med Cristiano Ronaldo. For selv om Portugal også tæller stjerner som Nani, Meireles og Quaresma, så er det Ronaldo, som den danske defensiv først og fremmest skal have styr på, hvis portugiserne skal besejres. Det lykkedes til fulde, da Danmark slog Portugal i Parken og sikrede sig EM-billetten, så Daniel Agger, William Kvist, Christian Eriksen, Nicklas Bendtner og co. kender opskriften. Men der er ingen tvivl om, at de rød-hvide skal finde storspillet frem, for Portugal er et klassemandskab.
Kommentatorer: Flemming Toft og Frank Arnesen

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 122012
 

Værtsnationen Polen kan få sig en grim overraskelse, når de møder Rusland. Russerne nåede semifinalen ved sidste EM-slutrunde og viste klassen, da de besejrede Danmark med 2-0 i februar. Holdet er en god blanding af rutinerede stjerner som Arshavin, Pavlyuchenko og målmand Akinfeev og talenter som Alan Dzagoev, der netop er kåret som årets unge spiller i den russiske liga. Polakkerne skal helt sikkert spille op til deres bedste, hvis de skal sætte tre point ind på EM-kontoen.
Kommentatorer: Dennis Ritter og Thomas Rasmussen.

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.