Jun 212012
 

Det er med stor fornøjelse, at RF offentliggør den færdige spilleplan til Roskilde Festival 2012.

SE ROSKILDE FESTIVALLENS SPILLEPLAN – KLIK HER

Ved samme lejlighed afslører de også, hvem der fylder musikprogrammets sidste ledige pladser:

KRAFTKLUB (DE) har charmeret sig ind på det rockelskende publikum i Tyskland med deres oprørske festmusik. Bandet lyder lidt som Franz Ferdinand eller The Clash med weißbier i blodet og slet skjulte hitlisteambitioner. De sydtyske musketerer spidder storbyborgerskabet med højt humør, humor og veloplagte, tyske gloser.

LONE (UK) har på en tæt strøm af udgivelser udviklet sin egen idérige sammenblanding af rave, hiphop, funk, techno og stjerneglitrende synthesizers. Det er især tydeligt på 2012’s anmelderroste Galaxy Gardens, hvor de mange smagsindtryk, farver og kulører balancerer perfekt ovenpå de loopede rytmer.

CHRISTINA ROSENVINGE feat. CHRIS BROKAW & REFREE (E/US) har taget skridtet fra teenagepopidol til respekteret, alternativ kunstner på sin hjemmebane i Spanien. Hendes karakteristiske vokal kan minde om både Stina Nordenstam og Cat Power. Til denne unikke, første koncert i Danmark akkompagneres hun af sadcore-legenden Chris Brokaw fra Codeine og den catalanske trubadur Refree.

THE SWAY MACHINERY (US) planter den jødiske kantorsang midt i et spraglet blomsterbed af afrikanske, østeuropæiske og mellemøstlige klange. Samtidig er der en rocket og legesyg atmosfære i kraft af sammenspillet og messingblæserne, der løfter de ældgamle musiktraditioner op i et funky, afro-beatet luftlag. The Sway Machinerys besættende lyd er tænkt som del af Glorias natteflade lørdag nat, hvor der er musikalsk hypnose og henførelse som overordnet tema. Vi var så heldige at få det amerikanske band i nettet til denne koncertrække, da et af vores oprindeligt planlagte programpunkter desværre er blevet forhindret i at spille.

Et enkelt afbud
Son Palenque var tiltænkt programfladen med musikalsk besættelse som tema på Gloria lørdag nat, men når ikke frem alligevel. Deres Europaturne er udsat til 2013.

via Roskilde Festival: Nyhed: Spilleplanen er klar til Roskilde Festival 2012.

Jun 202012
 

Detektor på DR2 og P1 tjekker fakta og tal i den aktuelle debat. Detektor undersøger i hvor høj grad det magthavere, meningsdannere og medier siger faktisk kan dokumenteres. Indslaget om Obama har rundet over en milion visninger og skal ses.

via Detektor – dr.dk/P1/Detektor.

Jun 182012
 

Historien om den kongelige livlæge Johann Friedrich Struensee er blevet en stor succes i Storbritannien allerede efter en enkelt weekend i de britiske biografer.

Anmelderne jubler over det danske drama, og filmen har fået den største britiske åbningsweekend for en dansksproget film nogensinde.

“En Kongelig Affære” havde premiere i Storbritannien fredag og indtjente i løbet af weekenden 74.000 pund – godt 682.000 danske kroner.

via Briterne jubler: En Kongelig Affære slår rekord – dr.dk/Nyheder/Kultur.

Jun 172012
 

Vanløse Jazzfestival 2012 Lørdag den 16. juni 2012 kl. 13.30-20.00

Kulturstationen Vanløse

Frode Jakobsens Plads 4, 1

På tagterrassen mellem kulturhuset og biblioteket

(I tilfælde af regn rykkes ind i kulturhusets café)

Entré kr. 50,00

Festivalarmbånd købes ved indgangen

Jazzfestival 2012 – www.vanlosejazzklub.dk

via Bryggens Musik Forening: Vanløse Jazzfestival 2012.

Jun 172012
 

Copenhagen Jazz Festival hos BMF

ONSDAG 11/7  22.00 Andromeda – finalist i årets UNG-jazz finale 6 juni i jazz-house
24.00 Interfoam – sidste års vinder af UNG-jazz

De spiller på døren. entre 40,- medl. og gæster fra Jazz by the sea 20,-

Torsdag 12/7  22.00 Nina Egekvist (v)  -  kendt fra sidste års Billie Holiday tribute
24.00 Ann Fahrholt(v)

Fredag 13/7   22.00 Mia Dyberg(s)
24.00 Jan Harbeck(s) – årets vinder af Bent Jædig prisen.

Lørdag 14/7   22.00 Mads Egetoft
24.00 Tomas Frank

www.brygmus.dk

via Bryggens Musik Forening: Copenhagen Jazz Festival hos BMF.

Jun 142012
 

Antallet af lånebøger og film hentet ned fra cyberspace vokser markant, og det koster kroner for bibliotekerne.

Eksempelvis er antallet af e-bogsudlån på Kolding Bibliotekerne firedoblet på under et halvt år. Det oplyser P4 Trekanten, DR i Vejle.

Succeen er efterhånden så stor, at det kan blive en udfordring for bibliotekets budget.

Hvert e-bogsudlån koster nemlig biblioteket mellem 13 og 17 kroner, mens prisen er 9 til 18 kroner hver gang en låner henter en film på internettet. Samtidig er der masser af lånere til de fysiske bøger og cd’er.

via E-lån presser bibliotekernes budgetter – dr.dk/Nyheder/Kultur.

Jun 132012
 

Musikprogram til årets Roskide Festival ligger klar.

Hele spilleplanen for årets festival er nu offentliggjort, så man kan sig orientere om, hvem der spiller hvornår på de i alt syv scener.

Det er med stor fornøjelse, at vi offentliggør den færdige spilleplan til Roskilde Festival 2012.

Roskilde Festival: Spilleplan.

Jun 132012
 

Bruce Springsteen indtager Orange Scene lørdag aften klokken 21.00, mens islandske Björk lukker og slukker festivalen.

Roskilde Festival har netop offentliggjort dette års spilleplan, og som ventet er der lagt op til en folkefest, når Bruce Springsteen spiller på Orange Scene lørdag aften klokken 21.00.

Fredag aften kan man til gengæld forene amerikansk rock med dansk rap i topklasse, når Jack White går på Orange Scene klokken 22.30 for at blive aflyst af Malk De Koijn klokken 01.00.

via Her er Roskilde Festivals spilleplan – dr.dk/Nyheder/Kultur.

Jun 122012
 

Den populære walisiske komiker Griff Rhys Jones drager ud på en odysse for at udforske nogle af verdens fedeste storbyer. Griffs mission er at undersøge, hvad der gør netop disse metropoler usædvanlige. Væbnet med sin karakteristiske humor og ukuelige nysgerrighed opsøger Griff storbyernes unikke og indimellem hemmelige spots og mødes med en række personer, der på forskellig vis repræsenterer byerne. Første stop er millionbyen New York.

via Verdens fedeste byer – New York.

Den populære walisiske Komiker Griff Rhys Jones drager ud på en odysse for at udforske nogle af verdens fedeste storbyer. Griffs mission er at undersøge, hvad der gør netop disse metropoler usædvanlige. Væbnet med sin karakteristiske humor og ukuelige nysgerrighed udforsker Griff storbyernes unikke og indimellem hemmelige spots og mødes med en række personer, der på forskellig vis repræsenterer byerne. Her er Griff rejst til enestående Paris.

http://www.dr.dk/tv/program/verdens-fedeste-byer