Sep 132012
 

Rejseholdet (16)

Det er nu fastslået, at de myrdede drenge er blevet misbrugt af den samme mand. Men samtidigt er gerningsmanden blevet fundet hængt – og la Cours fingeraftryk findes overalt på gerningsstedet. La Cour selv kan intet huske, mens både kollegerne og Helene er chokerede og knokler for at rense ham. Og så udvikler hele sagen sig pludselig i en ny og uventet retning. Fischer rækker la Cour en hjælpende hånd, mens Ingrid får hjælp fra en helt anden kant til at koble de løse tråde sammen.

via Rejseholdet (16).

Sep 112012
 

Rejseholdet (15)

Et barnelig bliver fundet i en nordsjællandsk skov – og det har ligget der i et stykke tid.
Hvordan kan et barn være forsvundet så længe, uden nogen har savnet det? Hvem er barnet – og forældrene? Er der en sammenhæng med tidligere uopklarede sager? Alle i Rejseholdet bliver voldsomt påvirkede efterhånden, som der tegner sig et billede af en forfærdelig forbrydelse – mest af alle la Cour, som reagerer grænseoverskridende og er umulig at standse. Hvad er hans hemmelighed?
(Fortsættes i næste afsnit).

via Rejseholdet (15).

Sep 022012
 

Rejseholdet (14)

Da nogle lokale betjente er ude på en rutineopgave, i et område med mange indvandrerfamilier, bliver de opsøgt af en skrækslagen ung pige. I pigens lejlighed venter en tragedie, og en rystende tilståelse. Det ligner et opgør i forbindelse med et tvangsægteskab – men er det hele sandheden? For Fischer byder opgaven på et

fristende gensyn, mens en overraskelse venter Ingrid derhjemme. Gaby og Johnny

værner om deres hemmelighed, og han har held til at hjælpe med efterforskningen.

via Rejseholdet (14).

Aug 282012
 

Rejseholdet (13:32)

Et hus er brændt ned til grunden i en lille nordsjællandsk by. En kvinde er brændt ihjel, og hendes 8-årige datter svæver i overhængende livsfare. Er der tale om en forfærdelig ulykke – eller er det mordbrand? Mistanken samles om ægtemanden, men hvad er baggrunden? Ingrid, la Cour, Fischer og IP kommer på en hård og sindsoprivende efterforskning. Gaby tager en vigtig beslutning udenom Johnny, selv om den vedrører dem begge – mens Ingrid gør et overraskende nyt bekendtskab.

via Rejseholdet (13:32).

Aug 212012
 

Rejseholdet (12)

En meget afholdt, midaldrende og gift fabrikant i en mindre provinsby bliver fundet myrdet i sit sommerhus. Hænger mordet sammen med hans affærer med unge piger – eller er baggrunden en helt anden? Fischer får en tæt konfrontation med en lokal kollega – og pludselig havner de i en skudduel, som ender galt. Da Gaby beslutter at overraske Johnny, er det i stedet hende, der bliver overrasket. Boysen har et forslag til Ingrid, mens IP, til alles undren, opfører sig besynderligt.

via Rejseholdet (12).

Aug 072012
 

Rejseholdet (10)

Da Casper skal prøve sin nye cykel, han lige har fået i 9-årsfødselsdagsgave, kommer

han ikke hjem igen. Rejseholdet bliver tilkaldt, og alle, specielt Fischer, er på stikkerne, fordi der er tale om et forsvundet barn. Imens er Ulf i London – men ikke alene – så han må opsøge og orientere Caspers biologiske far, som er englænder. Da Rejseholdet har afsluttet deres arbejde, og Ingrid giver besked om at pakke sammen og tage hjem, er det ikke alle, der gør, som de bør – for der er lige en løs ende.

via Rejseholdet (10).

Jul 242012
 

Rejseholdet (9)

Det lykkes den hætteklædte gerningsmand, som overfalder ældre kvinder stadigt grovere, at slå til igen. Men hvordan kan han hele tiden være et skridt foran efterforskningen, som nu står i stampe? Ulf ankommer for at kræve resultater og bliver samtidigt konfronteret med IP, mens Fischer prøver at provokere la Cour til at genoptage forbindelsen med Helene. Så finder la Cour det gennemgående og afgørende spor – men er det tids nok? Johnny bliver ufrivilligt vidne til sagens slutfase.

via Rejseholdet (9).

Jul 222012
 

En hel egn er opskræmt, efter en hætteklædt mand gennem længere tid har forgrebet sig på ensomt boende ældre kvinder – overfaldene bliver stadigt grovere, og alle frygter, at det næste gang ender med mord. Rejseholdet bliver tilkaldt, og dermed bliver la Cour tvunget til et smerteligt gensyn. IP har det svært med Kirsten og får en flatterende invitation, som kommer til at koste ham dyrt – mens Fischer ved en tilfældighed får indblik i nye sider af Johnnys privatliv.

http://www.dr.dk/tv/program/rejseholdet

via Rejseholdet (8).

Jul 092012
 

Rejseholdet (7)

Fischer og la Cour holder ferie i et sommerhus ved Vesterhavet sammen med Fischers

familie. Men idyllen brydes, da det lokale politi får en anonym anmeldelse om et mord i nærheden. Morderen er på fri fod og kan slå til igen. Hele Rejseholdet må rykke ud, og Fischers kone, Mille, er pludselig alene i det øde område. Ulf bliver tilkaldt, da Fischer forløber sig så groft overfor en anholdt, at det får konsekvenser. Mens Gaby møder en gammel bekendt, går Johnny i byen og hører nyttige ting.

via Rejseholdet (7).

Jun 182012
 

Historien om den kongelige livlæge Johann Friedrich Struensee er blevet en stor succes i Storbritannien allerede efter en enkelt weekend i de britiske biografer.

Anmelderne jubler over det danske drama, og filmen har fået den største britiske åbningsweekend for en dansksproget film nogensinde.

“En Kongelig Affære” havde premiere i Storbritannien fredag og indtjente i løbet af weekenden 74.000 pund – godt 682.000 danske kroner.

via Briterne jubler: En Kongelig Affære slår rekord – dr.dk/Nyheder/Kultur.