I Det Søde Sommerliv serverer Mette Blomsterberg stikkelsbærkompot med hvid kanelcreme, chokoladekage med blåbær, og så er det ikke en rigtig dansk sommer uden bål og snobrød med børnene.
I det søde sommerliv tryller Mette Blomsterberg med friske hindbær i Cava Sabayonne-sauce, hjemmelavet jordbærmarmelade og en drøm af et kirsebærtårn.
Mette Blomsterberg inspirerer til at gå i gang med at lave friske sommerdesserter. Mette pakker en picnickurv og tager på stranden med hjemmelavet hyldeblomstsaft. Sommerhavens friske rabarber trylles om til Cupcakes med icing og ismaskinen snurrer, når der laves lun chokoladefondant med “blødende hjerte” og rosensorbet.
I det søde sommerliv inspirerer Mette Blomsterberg dig til at gå i gang med at lave friske sommerdesserter.
I aften er det jordbær, det handler om: Mette laver iskold jordbærsuppe med mynteparfait, hjemmelavet jordbærsaft og pandekagesæk med jordbærparfait.
I det søde sommerliv giver Mette Blomsterberg dig inspiration til at lave de skønneste sommerdelikatesser. I aften handler det om rabarberkoldskål med hjemmelavede kammerjunker, chokoladesmør og rødgrød surprice.
Bryllupskagen er nok den vigtigste kage i en kvindes liv, og Mette Blomsterberg laver en overdådig en af slagsen. Fire etager med valnøddebund og chokoladetrøffel-creme og med roser af marcipan.
I det søde liv laver Mette Blomsterberg havregrynskugler med børnene, og så bliver den gamle traver napoleonshatten fortolket af Mette. Chokolademousse med pistacie er en nem dessert – anrettet i små portioner, fordi Mette mener, at man altid skal have lyst til en bid mere.
I det søde liv laver Mette Blomsterberg pandekager, men Mette kan selvfølgelig ikke nøjes med at lave nogle flade af slagsen – det skal være Citronpandekager med glaskaramel. Der skal være børnefødselsdag, og Mette og børnene laver brunsviger til hele klassen, og så skal der også laves medaljer med flødeskum og hjemmelavet jordbærsyltetøj.
I det søde liv laver Mette Blomsterberg den gamle klassiker Creme Bruleé – bare med lakridspulver som et ekstra pift. Mette skaber en Blid Valnøddedrøm – ikke for nybegyndere i det søde køkken – men flot er den. Til gengæld kan vi alle være med, når Mette laver hindbærsnitter med børnene.
www.dr.dk/DR1/det-soede-liv
Det søde liv (6:10)
I “Det søde liv” laver Mette Blomsterberg smørbagte kanelsnegle sammen med sine 2 børn Maja og Laura, og så får den gamle klassiker “citronmånen” et grundigt eftersyn af Mette. Har du gæster, som du vil gøre noget ekstra for, så viser Mette dig, hvordan du laver en himmelsk pistacieparfait.