Jun 072012
 

I Krudt og Krydderier tager Camilla Plum dig ud på en historisk og kulinarisk rejse blandt alverdens krydderier. I aften skal der laves mad fra Nordafrika – Lammetagine med ras el rhanut og harissa – og gulerodssalat med kanel og orangeblomstvand.
Danskerne hverken kender eller bruger ret mange krydderier i madlavningen, selvom det er en billig måde at få livliggjort selv de mest klassiske retter. Der er noget magisk over krydderier, deres evner til at få dagligdags ingredienser til at smage som himlen, løfte daglig mad op på et helt andet niveau, ved hjælp af tørrede frø, bark, blomster, rødder, blade som efterhånden kan fås næsten alle vegne. I 10 programmer skal der hjemme i Camillas køkken trylles med de magiske dufte og smukke og mærkeligt udseende planteprodukter.
www.dr.dk/camillaplum

Jun 062012
 

Så kommer den helt ægte sylte, godt krydret og med skøn sky. Om man vil have den fed eller mager bestemmer man selv.

Svinekød hakkes og blandes med krydderier til både chorizo pølser og de friske italienske Salcicce pølser. Bacon krydres og tørres. Sidste program i Camilla Plums programserie handler helt og aldeles om gris.

www.dr.dk/camillaplum

Jun 052012
 

Jamie’s Ministry of Food

Jamie Oliver ønsker at starte en madrevolution i Storbritannien. Han begynder i byen Rotherham med at samle en klasse på ti elever, der aldrig har lavet mad før. Han beslutter at lære dem ti madretter, der tilsammen vil give nogle helt basale færdigheder i et køkken. Derefter skal de ti elever give deres nye madlavningsfærdigheder videre til andre, så denne basale kunnen kan sprede sig som ringe i vandet. Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt, så det går ikke helt så nemt, som det lyder. Men langsomt begynder ideen at bide sig fast!

Du kan læse mere og se tv-programmerne via Jamie Oliver – Forside – dr.dk/DR1/Jamie Oliver.

Jun 042012
 

Det er juni måned og endelig sommer! Jørgen og Nikolaj er taget ud for at få skyde en råbuk. De to forrige jagter endte med henholdsvis husmår og ræv, så denne gang SKAL det lykkes. Men der er selvfølgelig altid et alternativ. Denne gang: Mårhund!

www.dr.dk/nak

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

Jun 012012
 

Den gode rababergrød

Kunsten med at lave en god rabarbergrød er at tilsætte så lidt vand som muligt. Her følger opskriften på en helt klassisk rabarbergrød.’

Ingredienser

500 g rabarber, gerne vinrabarber
100 g sukker
evt. ½ tsk ren vanilie

Fremgangsmåde

Rabarber renses og skæres i ½ cm tykke skiver. Puttes i en gryde med 3/4 del af sukkeret og vanilien og kommes i kog ved jævn varme. Når det koger, skrues der ned på lav varme og grøden simrer i en halv time, til rabarberne er kogt ud. Husk at røre jævnligt, så grøden ikke brænder fast. Smag til og tilsæt evt. resten af sukkeret.

Hvis du ikke har ren vanilie, kan du koge en halv vaniliestang med eller udskifte noget af sukkeret med vaniliesukker eller helt udelade det.

Server rødgrøden med iskold fløde til.

Jun 012012
 

Borgmesteren i den amerikanske storby blæser til opsigtsvækkende kamp mod overvægt.

Det er ikke i den amerikanske, liberale ånd, når New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, nu vil forbyde salg af sodavand og andre sukkerholdige drikke, der er over 16 ounce, eller hvad der svarer til ca. en halv liter.

Hvis forslaget bliver en realitet, vil det allerede kunne træde i kraft til marts næste år. Det skriver New York Times.

Restauranter, delikatesseforretninger og biograf vil blive påvirket af forslaget, fordi de er reguleret af sundhedsmyndighederne i New York. Men det er nødvendigt for at komme fedmen ti livs, mener borgmesteren.

via New York vil forbyde store sodavand.

Jun 012012
 

I det søde liv tager Mette Blomsterberg til Spanien for at få inspiration til nye lækre desserter, og så bliver der lavet bananachok sammen med familien. Trøffeldrømme er kransekagebunde, som er lagt sammen med creme imellem – en dansk tradition som Mette genfortolker. Se hvordan du kan lave dem i dit eget køkken.

www.dr.dk/DR1/det-soede-liv

via DR – Tv-oversigten – dr.dk/tv/tv-guide.

May 312012
 

I aften i ‘Det søde liv’ skaber konditor Mette Blomsterberg 3 helt forskellige desserter, som kun har det til fælles, at de med garanti vil få din mund til at løbe i vand. Fra vinterhaven i Ny Carlsberg Glyptoteket vil Mette vise dig, hvordan man laver pæretærte og hindbærlagkage, og hjemme i privaten går Mette i gang med at lave Chokoladedyp med hendes to piger Laura og Maja. www.dr.dk/DR1/det-soede-liv

via dr.dk / TV Oversigt.

May 302012
 

“An Offer you can’t Refuse”

Brødrene Adam og James Price slår et slag i pastadejen, og fremmaner en nærmest mafiøs stemning, når de disker op for seerne og hinanden med en række pastaretter. Få blandt andet en næsten hemmelig opskrift på en fiskelasagne, som Adam holder hårdt på at stå fadder til. Vovet bliver det så sandelig også, når James laver “luderens sauce” (puttanesca) og lillebror svarer igen med vaskeægte dåsemad. James sætter desuden endnu en gang trumf på i brødrenes indbyrdes våbenkapløb med et hidtil uset (og næsten ubrugt) køkkenapparat i voksenstørrelse. www.dr.dk/price

via dr.dk / TV Oversigt.

May 302012
 

Mette Blomsterberg er uddannet konditor og forelsket i det søde liv. Hun vili 10 programmer inspirere dig til, hvordan du laver desserter og søde sager helt fra bunden af. I aftenens program laver hun marengskys sammen med børnene, nougatglas med hjemmebagt grassini og en elegant appelsinsvane af vandbakkelse.

via dr.dk / TV Oversigt.