Hvad spiser regentparret til middag find opskrifterne fra Hofretter på DR
Få svaret når Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen eksklusivt inviterer indenfor i slotskøkkenet og find opskrifterne hofretter på dr. Seerne møder Prinshenrik der sammen med køkkencheferne planlægger og tilbereder regentparrets aftensmad.
H.K.H. Prinsgemalen inviterer i tre programmer eksklusivt seerne indenfor i de kongelige slotskøkkener. Programmerne hofretter sendes som optakt til Prinsgemalens 80-års fødselsdag den 11. juni.
Når Regentparret sætter sig til bords om aftenen, er det som regel altid H.K.H. Prinsgemalen, der sammen med kongehusets kok har sammensat aftenens menu.
I programserien ‘Hofretter’ følger vi Prinsgemalen på tre (næsten) helt almindelige hverdage på henholdsvis Fredensborg Slot, Château de Cayx i Sydfrankrig og Gråsten Slot. Her får seerne et unikt indblik i Prinsgemalens store gastronomiske interesse og kendskab, når han sammen med kokken planlægger og tilbereder aftenens menu.
-Mange vil nok blive overrasket over, hvor stor en gastronomisk indsigt, Prinsgemalen har. Han er eksperimenterende og arbejder meget med at sammensætte smage på nye og utraditionelle måder, siger producer Jacob Snedevig og fortæller, at seerne får rig mulighed for selv at prøve kræfter med de kongelige hofretter, idet retterne præsenteres med udførlige opskrifter i programmerne.







