Flertal af flygtninge er ikke arbejdsduelige


Asger Aamund: Det store svigt

25 procent er syriske flygtninge, hvoraf de fleste er flygtet ikke fra kampene i hjemlandet, men fra sikre flygtningelejre inspireret af lokketonerne fra Mutti Merkel. Resten er lykkeriddere fra Mellemøsten og Afrika, der søger en bedre tilværelse end i hjemlandet. Og så er det jo bare med at komme af sted, nu da chancen er der. Det store flertal af migranter består af unge mænd, som er uden faglige forudsætninger for beskæftigelse. En tysk undersøgelse (Bundesagentur für Arbeit) anslår, at 81 procent af migranterne ikke besidder kompetencer, der kan føre til beskæftigelse på det tyske arbejdsmarked.

Dette kolossale svigt i EUs politiske ledelse skyldes sammenstyrtningen af Schengen-strukturen, der aldrig kom til at virke efter hensigten og som aftalt. Schengen-konceptet er ellers en rigtig god idé, der under fredelige forhold ville være til stor gavn for medlemsstaterne. Det er naturligvis en stor fordel for danske, hollandske og tyske borgere, at vi som turister eller medarbejdere kan færdes frit hos hinanden uden at skulle rode med pas og visa.

Source: Det store svigt – Berlingske.dk