Ingredienser til oksefillet med tilbehør til 6 personer
Rødbeder – brændte løg – fritter
Oksefilet (ca. 1,5 kg)
1 potte frisk timian
1 dl. rapsolie
20 stk. små rødbeder
200 g perleløg
4 stk. alm. løg
1 dl. eddike
1 dl. sukker
1 dl. vand
200 g saltet smør
3 fed hvidløg
1 potte frisk bredbladet persille
1 potte frisk purløg
1 potte frisk timian
600 g grove kartoffelbåde
2 l vindruekerne olie
Læsø salt
Tilberedning af oksefillen
Kryddersmør
Smør/hvidløg/bredbladet persille/purløg og 1 potte frisk timian blendes til flot cremet konsistens. Tilsæt 1 tsk. Salt, når det hele er blendet godt ud i smørret kommes det i en bøtte og stilles på køl til servering.
Rødbeder med syltet perleløg
Rødbederne skruppes og skylles, læg dem på et stykke stanniol og tilsæt halvdelen af olien, gnid dem godt ind i olie og krydder med salt. Fold stanniolen op og omkring rødbederne så der ikke kommer damp ud inde fra pakken. Stil dem i ovnen og bag dem i 3 timer på 150 grader, når rødbederne er møre tages de ud af stanniolen og skal ligge, til de er til at røre ved, uden man brænder sig. Skrællen skubbes af og den bagte rødbede kommes i en bøtte og opbevares på køl indtil den skal serveres, dette kan laves flere dage i forvejen.
Syltede perleløg
Sukker/vand/eddike koges op og afkøles, når lagen er afkølet kommes optøet frossen perleløg op i lagen, dette kan også sagtens laves flere dage i forvejen. (hvis man i forvejen har noget lage fra syltede agurker kan den sagtens bruges i stedet for at lave en lage selv). Når rødbederne og løgene skal serveres, varmes rødbederne hele i en lille smule vand i en gryde, og smages til med salt. Løgene varmes forsigtigt i lagen de er syltet i.
Fritter
De grove kartoffelbåde friteres på 180 grader i vindruekerne olie til de er gyldne og sprøde, og afdryppes derefter på køkkenrulle og krydderes med groft Læsø salt.
Brændte løg
Skræl løgene og halver dem. Smør lidt olie ud på skærefladen og krydder med salt, læg dem på en meget varm stegepande på skærefladen. Placer en gryde oven på løgene så de bliver presset ned mod den varme pande, lad løgene stege hårdt til de er helt sorte på stege fladen, tag dem der efter af panden og afdryp på fedtsugende papir. Skil løgene ad i både, og krydder med salt og plukket timian. Server dem oven på kødet straks efter.
Oksekød
Krydderes med salt på alle sider og brunes derefter af i olie på en pande på alle sider ved hård varme. Kødet lægges på en rist og krydderes igen med salt på alle sider, og tilberedes derefter i ovnen på 160 grader til en kerne temperatur på 60-62 grader, når kødet har nået kerne temperaturen tages det ud og krydderes igen med salt, lad derefter kødet stå til hvile i 20 min. før servering. Kødet skæres ud og anrettes, det er vigtigt at kødet ikke bliver pakket ind når det står til hvile, bare stil det på risten på køkkenbordet. Brændte løgskaller med timian anrettes rundt om kødet, og ved siden af rødbeder og syltet løg. Pyntes med frisk timian.
Kryddersmørret skæres i tynde skiver og lægge ud over kødet lige inden servering så det smelter ud over kødet.
via Marmoreret oksefilet.