Ligesom en computer er hjernen meget følsom over for temperaturer og skal holdes kølig for at fungere optimalt.
Den nye teori går derfor ud på, at et gab får væggene i kæbebenenes bihuler til at udvide sig og trække sig sammen ligesom en blæsebælg, hvorved der pumpes luft ind til hjernen, så den bliver kølet ned.
Denne teori kan også give en forklaring på, hvorfor vi overhovedet har bihuler, hvad der har forvirret forskere i årevis.
“Det er en teori, der forener gab, bihule-ventilation og nedkøling af hjernen i én samlede pakke,” siger professor Gary Hack fra The University of Maryland School of Dentistry i Baltimore.
Sammen med biologen Andrew Gallup fra Princeton University står han bag den nye teori, og deres forskning er netop publiceret i Medical Hypotheses.